Faaborg-Midtfyn kommune

Kommunen nægter at give autistiske Benjamin en ugentlig fridag.

Mange har fulgt med i sagen i medierne i går, og mange har givet udtryk for at føle med familien og Benjamin, og ligeledes stille sig undrende overfor kommunens beslutning.

I den forbindelse tænkte jeg at nogen måske var interesseret i at høre hvad der er foregået i forløbet fra vi anmoder om en ugentlig fridag til Benjamin og frem til nu.

Vi forventer opfølgning på sagen fra tv2Fyn, hvorfor dette udelukkende handler om forløbet fra anmodningen til kommunens beslutning.

  1. 14 november 2016 sender jeg en mail til daværende sagsbehandler. Jeg gør hende opmærksom på det pres Benjamin oplever ved skift fra skole til hjem er meget voldsomt, og anmoder i derfor om at vi får gang i en seriøs dialog omkring problematikken og derfor behovet for en ugentlig fridag til Benjamin. – vi anmoder om et møde.

Mailen besvares og sagsbehandler oplyser at det giver god mening med et netværksmøde.

Vi anmoder om at Overlæge fra OUH, som har fulgt børnene deltager samt Benjamins lærer.

  1. 21 november modtager vi en dato for netværksmøde. Dette er fastsat til d. 08-12-2016, og vi opfordres til at komme med input til dagsorden.

 

  1. 08-12-2016 afholdes netværksmøde med sagsbehandler, gruppeleder, forældre, Benjamins lærer, Overlæge fra OUH samt deltager jeg.

På mødet orientere forældrene om hvad det er de dagligt står med, hvordan benjamin reagere med fysiske symptomer som dårlig mave og opkast. Forældrene informere om, at når det lykkedes dem at få Benjamin afsted, må de ofte holde ind på vej til skole og låne toilet til Benjamin.

Forældrene fortæller at de ofte oplever at det starter allerede dagen før, når Benjamin ved han skal i skole dagen efter, og så fortsætter frem til og med næste morgen.

Forældrene fortæller at de har prøvet alt for at hjælpe Benjamin i forhold til skiftet fra hjem til skole. De har samarbejdet med en pædagogisk konsulent som i en periode kom hos dem i 9 måneder, og de har samarbejdet med skolen, men det har ikke været muligt at hjælpe Benjamin til at tackle skiftet, der nu er har medført så stort et pres at han oplever fysiske symptomer på den langvarige belastning.

Det har været forsøgt med kortere skoledage, dette gav Benjamin mere overskud hjemme, men det ændrede ikke på problematikken omkring skiftet.

Skolen fortæller hvad de oplever.

De ser skiftet, men når Benjamin er faldet til ro, ser de en dreng der er velplaceret. De ser en dreng der er brugt når klokken bliver 12. de ser en dreng der er på overarbejde, også socialt.

De har oplevet at Benjamin får ondt i maven i forbindelse med skift.

Overlæge fra OUH orientere.

 Benjamin ligger i den svære ende af autismespektret. Han er yderst hårdt ramt.

Han bekræfter forældrenes beskrivelse af Benjamin.

Han oplyser at der er tale om en udviklingshæmning og det er derfor ikke muligt at lære ham pædagogiske strategier i forhold til omstillingsproblematikken.

Han fortæller at Benjamins nervesystem er så belastet at han nu reagere med fysiske symptomer som ondt i maven, afføring og opkast når han belastes.

Han oplyser at hvis belastningen fortsætter kan det bevirke at han mister færdigheder. Han oplyser at Benjamins omgivelser skal indrettes efter ham ikke omvendt.

Overlægen oplyser at han ikke ser andre muligheder end at lade Benjamin få en ugentlig fridag.

Der forevises video.

Der vises på mødet et videoklip af Benjamin i en morgensituation, og vi oplever at kommunens medarbejdere tydeligt bliver ramt af det de ser.

Det er også her, de foreslår at der udarbejdes funktionsudredning på begge børn, for at kommunen kan få en samlet rapport omkring dem. Det oplyses at det i den forbindelse er nødvendigt med observation af børnene i hjemmet og evt. i skolen.

Det oplyses at tidligere sagsbehandlere har observeret børnene, og der er tidligere lavet disse funktionsudredninger, uden at det efterfølgende bliver brugt til noget.

Det har store omkostninger for børnene at der kommer nogen i hjemmet og observere dem, så hvis de skal observeres vil vi foretrække at dette sker i skolen, da de der ikke vil vide at det handler om dem.

Hvis kommunen gerne vil se hjemmet, er de velkomne til at komme, mens børnene er i skole.

Vi oplyser at vi ikke kan se relevansen af funktionsudredningerne, da sagen er yderst velbeskrevet i det der allerede ligger.

Mødet afsluttes positivt.

Vi går fra mødet med en god mavefornemmelse. Det har været et positivt mødet og der blev udvist stor forståelse for problematikken som blev fortalt og beskrevet relevant.

Først d. 6 januar 2017 ligger referatet færdigt. Dette er dog datosat d. 16-12-2016.

Efterfølgende rykkes der gentagne gange for partshøring i forhold til hvorvidt Benjamin kan få en ugentlig fridag.

Ifølge kommunen selv, rykker vi 5 gange.

  1. 08-03-2017 modtager vi en partshøring.

Af denne fremgår en beskrivelse af vanskelighederne, samt gengivelse af referatet fra netværksmødet.

 

Af vurderingen fremgår:

Opvækst og læring vurderer ikke at en ugentlig fridag vil kunne ændre på Benjamins problematik i forhold til skift fra hjem til skole. (…) det vurderes desuden ikke at en ugentlig fridag vil ændre Benjamins problematikker de øvrige dage.

 

Foruden dette skriver kommunen følgende:

 

Opvækst og læring vurderer på netværksmødet at det er nødvendigt at se Benjamin i morgensituationerne, og der tilbydes observation af Benjamin i hjemmet. Formålet med observationerne ville være at se Benjamins reaktioner før skiftet til skole, for derved bedre at kunne vurdere på behovet for støtte. I ønsker ikke at opvækst og læring kommer og observere Benjamin, da I ikke ser noget formål med observationerne.

 

Så skal jeg ellers lige love for at jeg blev rasende. Det er jo en direkte og dokumenterbar lodret løgn!!!!

 

Der var på intet tidspunkt tale om at de skulle observere Benjamin i morgensituationerne og der var på intet tidspunkt tale om at dette var en forudsætning for at vurdere behovet!!!!!!

Jeg sender naturligvis et partshøringssvar til kommunen. I dette svar gør jeg opmærksom på at vi på ingen måde var af den opfattelse at det var nødvendigt for kommunen at se Benjamin i en morgensituation for at vurdere behovet. Og der gøres opmærksom på, at det ikke er det der fremgår af referatet fra netværksmødet.

Vi gør ligeledes opmærksom på, at baggrunden for at anmode om en ugentlig fridag til Benjamin aldrig har handlet om at ændre på problematikken, for som Overlægen beskriver, så kan vi ikke ændre på problematikken, men vi kan mindske det pres Benjamin bliver sat i, og vi kan mindske hans stress og deraf de fysiske symptomer han oplever i håb om at han ikke mister færdigheder.

Der ønskes en ugentlig fridag til Benjamin, da hans krop ødelægges af den voldsomme overbelastning.

 

Yderligere føler jeg et behov for at skrive følgende til kommunen i partshøringen:

 

Vi finder det uanstændigt og meget immoralsk at kommunen i en partshøring ændre begrundelsen for anmodningen, for derved at kunne give afslag.

Vi finder det ualmindeligt usmageligt og grotesk at kommunen i en partshøring kan finde på at lyve for at fremstille familien som u-samarbejdsvillige.

Vi vil gerne kritisere kommunen for at begrunde afgørelsen med at det ikke kan afhjælpe problematikken, at vurdere at der skal forsøges afprøvet nye pædagogiske metoder i forhold til Benjamins problematik, uden at beskrive hvilke pædagogiske metoder eller hvor disse skal komme fra.

Familien har på bedste vis prøvet alt. Der er samarbejdet med skolen, som heller ikke har bud på brugbare pædagogiske metoder, ligesom overlægen heller ikke har forslag. – men som faktisk udtaler at Benjamin, grundet sin udviklingshæmning ikke kan læres pædagogiske strategier i forhold til søvnforstyrrelse og omstillingsproblematikken.

 

Efter fremsendelse af partshøringssvar rykkes der igen adskillige gange for en afgørelse.

Flere af de gange der rykkes, kommer der ikke noget svar retur.

 

  1. 21 april har jeg fået nok af at vente og har i øvrigt fået nok af den behandling familien bydes fra kommunens side.

 

Jeg laver derfor en klage over sagsbehandlingen i Faaborg-Midtfyn Kommune, Opvækst og Læring i forbindelse med sagen.

 

Denne opsummere hvad det er for en følelse familien står med, når sandheden vendes og drejes til kommunens fordel.

Ut. Skriver at vi klager over manglende information, manglende svar på henvendelser og ualmindelig voldsom fordrejning af sandheden og virkeligheden til fordel for kommunen og direkte løgne.

Det beskrives ligeledes at vi finder det meget groft og umenneskeligt at kommunen på den måde vælger at ændre på virkeligheden og direkte opfinde løgne for at skrive en partshøring.

 

Jeg er udmærket klar over at jeg er hård i mine ord, men forestil dig at være familien i et sådan forløb.

 

  1. 26 april modtager vi en afgørelse. Denne modtages i min e-Boks, altså modtages den samme dag som den sendes. Afgørelsen har ikke nogen afsender og så er den i øvrigt datosat til d. 21 april.

Jeg tænker at min klage d. 21 april har fået den til at handle hurtigt, men de er ikke blevet færdige før d. 16 april og har glemt at ændre datoen.

 Jeg ringer derfor til afdelingen for at finde ud af hvem der har lavet afgørelsen og hvem der er sagsbehandler på sagen, da vi ugen forinden er blevet oplyst om, at der ikke længere er nogen sagsbehandler på sagen, og naturligvis for at gøre opmærksom på at datoen er forkert.

Jeg spørger flere gange til hvem der er sagsbehandler på sagen, vi er oplyst om at der ikke er en sagsbehandle på sagen, hvilket vi på ingen måde finder hensigtsmæssigt.

Jeg bliver lovet at der vil blive ringet tilbage til mig, og vi vil modtage en ny afgørelse med korrekt dato og afsender.

  1. 27 april ringer gruppelederen til mig. Hun er meget overrasket over at det er mig hun har ringet til, hun troede hun ringede til mor, Susanne.

Gruppelederen orientere mig om, at hun mener at min retorik er langt over grænsen for det acceptable og at man i afdelingen har snakket om at politianmelde mig for injurier.

Jeg orientere gruppelederen om at hun skal være velkommen til at melde mig til politiet, da jeg kan dokumentere at det er kommunen der lyver.  Jeg oplyser ligeledes gruppelederen om, at jeg ikke føler mig truer af at hun siger at de vil politianmelde mig.

Jeg bliver gentagne gange truet med politianmeldelse for injurier på baggrund af min klageskrivelse.

 Jeg kan ikke dokumentere dette, da Gruppelederen, i det notat af vores samtale som jeg beder om, naturligvis ikke skriver at hun truer mig med politianmeldelse.

Efter at mor, Susanne bliver orienteret om min ubehagelige samtale med gruppelederen, vælger hun at rådføre sig med flere kollegaer, chefer og jurister og det orienteres fra politiets side af, at man ikke kan blive politianmeldt for injurier, for at sige sandheden, og eftersom jeg kan dokumentere at kommunen ikke taler sandt, men at jeg taler sandt, når jeg beskylder kommunen for at lyve, så kan jeg ikke sigtes for injurier.

Der anmodes om opdateret aktindsigt. Denne modtages, samt et svar på den fremsendte klage. Af svaret på klagen fremgår et, ifølge kommunen, sagsresume.

Her fremgår det rigtigt nok, at der tilbydes en funktionsudredning og at observation i den forbindelse er nødvendig. I denne udgave er det dog nødvendigt både i skole og i hjemmet.

Det er det ikke i referatet fra netværksmødet, her er der tale om hjem og evt. skole.

Det fremgår ligeledes af dette sagsresume, at Opvækst og Læring har truffet afgørelse i sagen d. 21-04-2017, hvilket ikke er korrekt, og ligeledes kan dokumenteres, da afgørelsen først sendes d. 26-04-2017 og gruppelederen efterfølgende sender afgørelse med korrekt dato anført.

I svaret på klagen, fremgår en opsummering, her skriver Opvækst og Læring, herunder Gruppeleder og Myndighedschef følgende:

”Opvækst og Læring er underlagt Lov om Social Service hvor det er en juridisk pligt, at børnene høres forinden der træffes afgørelse jf. Lov om Social Service § 48.

Endvidere har Ankestyrelsen stor fokus på, at der i alle sager skal foretages en børnesamtale ligegyldig barnets situation. ”

Som det fremgår af Lov om social Service § 48, så er kravet om børnesamtale ikke gældende når det kommer til tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service § 42

”§ 48. Inden der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 52 a, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom. Samtalen kan undlades, hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale med barnet eller den unge ved gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Stk. 2. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.”

Skulle man så vælge at tolke, at det at Benjamin skal have en ugentlig fridag ligger under en af de i § 48 omtalte paragraffer, så ses der stadig ikke at være et krav om børnesamtale ligegyldig barnets situation. Tværtimod ses der altid og over det hele at skulle tages hensyn til barnets situation, hvilket da også er det eneste der giver mening, i forhold til at hele lovgivningen handler om barnets bedste og det at beskytte og skærme børnene.

Af Ankestyrelsens hjemmeside fremgår følgende:

Et barn skal høres, inden kommunen iværksætter støtteforanstaltninger – børnesamtale

Der skal som hovedregel være en samtale med et barn eller en ung, før en tvangsmæssig afgørelse træffes.

Formålet med børnesamtalen er:

  • at give kommunen et førstehåndskendskab til det barn eller den unge, som sagen drejer sig om, og
  • at få kendskab til barnets eller den unges egen opfattelse af situationen og holdning til den påtænkte afgørelse

Kommunen skal tilbyde barnet eller den unge en samtale inden de træffer en afgørelse, som berører barnet eller den unge, uanset deres alder.

Undtagelse

Samtalen kan undlades, hvis barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse.

Foruden dette, vil vi gerne gøre opmærksom på, at der var tale om, og fortsat kun er tale om observation af børnene, der har aldrig været tale om børnesamtale, hvorfor det undre meget at gruppelederen nu bringer dette på banen.

 

I svar på klagen ligges der ydermere vægt på at orientere os om, at kommunen har pligt til at undersøge sagen, samt at oplysningerne skal være pålidelige og kommunen skal kontrollere rigtigheden af de oplysninger der forefindes i sagen.

Hvorfor dette skal pointeres for os, er vi uforstående overfor.

Vi kritisere ikke hvorledes sagen er belyst, vi kritisere hvordan kommunen anvender de oplysninger der ligger i sagen og hvordan kommunen vender tingene om, for at give afslag. – her under at der ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste til en fridag til Benjamin, da det ikke vil ændre på problematikkerne. Vi ved alle sammen at det ikke ændre, men vi ved også at der ikke er noget der ændre, så det handler om at lette det pres og den stress hans krop konstant er i.

 

Vi finder det meget beklageligt og meget uhensigtsmæssigt at vi nu flere gange kan se at kommunen ændre i oplysningerne for at får ret.

 

Der klages naturligvis over den afgørelse kommunen sender d. 16 april om at de ikke mener at Benjamin skal have en ugentlig fridag fra skole.

For at være sikre på at vi har dokumentationen i orden, anmodes overlægen om at lave en lægeerklæring, hvilket han naturligvis gør. – dog undrende over at det ikke var tilstrækkeligt at oplyse omstændigheder, symptomer og konsekvenser på mødet.

Klagen er på 7 sider, bl.a. fremgår følgende af klagen:

Hvorfor ønsker kommunen ikke at være med til at give Benjamin de bedste betingelser i sin opvækst.  – står dette ikke i skærende kontrast til kommunens handicappolitik. ?

Faktisk fremgår følgende af kommunens handicappolitik:

”Der må ikke herske tvivl om Faaborg-Midtfyn Kommunes faglige begrundelse for en given indsats. Heller ikke, hvis der gives et afslag”.

Vi vil i den forbindelse gerne påpege at vi ikke nogen steder i den afgørelse vi har modtaget kan finde en faglig begrundelse for afslag på en ugentlig fridag til Benjamin!

Lægeerklæringen sendes ligeledes til kommunen.

  1. 1. juni modtages revurderingen.

 

Taget i betragtning at der er tale om en klage på 7 sider, så er det ikke meget revurdering man får retur. – kommunen sender sagen til Ankestyrelsen.

d. 16 maj sender vi en 8 siders lang klage til Borgmester Christian Thygesen.

Klage over arbejde udført i – og samarbejdet med Opvækst og Læring.

 Denne klage beskriver relevant baggrundsviden om sagen og familien. Der beskrives forløbet, lign. Ovenstående. Der gøres opmærksom på at jeg af gruppelederen bliver truet med politianmeldelse. Der bliver gjort opmærksom på at vi oplever og kan dokumentere at de ansatte lyver i afgørelser og partshøringer for at vende sagen så de kan give afslag.

 

Slutteligt i klagen til Borgmesteren fremgår følgende:

 

Vi beder Borgmesteren om at sætte sig ind i sagen, da vi ikke kan se hvordan vi skal trænge igennem til afdelingen, og samarbejdet fremadrettet er truet af de seneste hændelser, hvilket beklageligvis udelukkende kommer til at gå ud over børnene.

 Vi anmoder om udtømmende besvarelse på ovenstående, og i den forbindelse ønsker vi ikke at dette kommer fra Gruppelederen.

 Vi anmoder om, at Når Borgmesteren går tilbage til afdelingen for at få sagen belyst derfra, ligeledes underrette og forespørger os, så vi ikke risikere flere usandheder i sagen.

 Vi ønsker at oplyse om, at vi ikke har i sinde at lade denne sag dø hen, vi forventer at der handles på dette og at der gøres noget ved det i forhold til den måde ut. Og specielt familien bliver behandlet på.

Der er her, ikke tale om en trussel, men om at vi ønsker at ligge et vis pres, når vi orientere om, at medierne i tilfælde af, at dette forsøges begravet, vil blive informeret.

 Vi hverken kan eller vil acceptere den behandling der fra kommunen bliver budt.

 (Der sendes sammen med klagen til Borgmesteren naturligvis relevante bilag til dokumentation)

 

Borgmesteren høre vi ALDRIG fra!!!!

 Klagen bliver besvaret af myndighedschefen, som er blevet bedt om at besvare den, af Koncernchef Michael Gravesen. (Hans navn nævnes, da han allerede har stået frem i medierne)

Myndighedschefen henviser i besvarelsen til besvarelsen på klagen der tidligere blev sendt til afdelingen. – den var hun jo med til at udarbejde.

Der er flere ting fra klagen, som de i besvarelsen vælger ikke at forholde sig til. Mest af alt handler besvarelsen om at beskrive at de aldrig lyver eller skriver urigtige oplysninger, og at de udelukkende har til hensigt at give børn den bedst mulige hjælp ud fra gældende love.

Myndighedschefen vælger dog at gå ind i, hvorfor de tidligere har henvist til at de skulle have børnesamtaler med børnene. Her snakker hun så om, at det jo handler om at en funktionsudredning høre under servicelovens § 50.

 

  • Så vi er nu tilbage til, at de vil lave en funktionsudredning på børnene. Hvilket jo ikke har noget at gøre med at observere Benjamin i en morgen situation for at kunne træffe afgørelse om en ugentlig fridag.

 

Så vi er altså tilbage til start. – Men hvorfor vil hun så ikke forholde sig til, at det ikke det de skriver som begrundelse for afslag.

Mon de selv kan følge med i deres vanvittige fordrejning af tingene. – man skal lige holde tungen lige i munden.

Der er ikke noget at sige til hvis de kan få kørt forældre til handicappede børn ud over kan ten og kan forvirre dem så meget at de til sidst giver op.

 

  • Er det en bevidst strategi. – surt for dem at jeg ikke mister overblikket!!!

 

Nordfyns Kommune

Byrådet og Borgmesteren i Nordfyns kommune er politianmeldt.

Mange har sikkert hørt og læst om sagen på tv2Fyn.

Tv2fyn har været rigtig gode til at dække sagen og de har været gode til at fortælle historien, men vi ved alle, at ikke alt kan komme med, når en historie fortælles i medierne.

Jeg vil derfor, efter tilladelse fra familien, forsøge at fortælle lidt mere af historien her. Det er naturligvis heller ikke alt jeg kan få med her, men jeg kan opdatere sagen og få flere detaljer med fra forløbet op til politianmeldelsen.

Familien ønsker fortsat at være anonyme, hvorfor deres navne ikke vil fremgå.

Familien har kæmpet i rigtig mange år, for at få hjælp til deres datter. Familien har i 8 år anmodet om hjælp. Det skal dog påpeges at det første år var i en anden kommune hvorfra der ligger en PPR test.

I forbindelse med flytning til Nordfyns Kommune, afholdes der møde med PPR og folkeskolen forud for indskrivningen, for at tydeliggøre pigens vanskeligheder, og på den måde forsøge at få den rette hjælp fra start af.

Der er af lærer med specialeundervisning desuden lavet et notat, der beskriver dele af pigens udfordringer, dette notat modtager Nordfyns kommune ved flytningen i håb om rette hjælp fra start af.

Af dette notat fremgår tydeligt hvor meget datteren har brug for struktur og forudsigelighed og det fremgår tydeligt at det er vigtigt at der lyttes og tages hensyn til dette, for at give hende en god skolegang og en god skoledag, og for ikke at presse hende for meget, da dette har store konsekvenser

Der er løbende dialog med PPR fra 3. klasse af. Efterfølgende aktindsigt viser, at skriftlige henvendelser ikke er journalført, registreret eller gemt, ligesom der ikke er taget notat ifm. de gentagne telefoniske henvendelser for at få hjælp. Da datteren går i 8 kl. har mor igen kontakt med PPR, men der er ingen der foretager sig noget aktivt, det bliver ved en dialog. Mor presser på for at få datteren PPR testet på ny, men kommunen vil ikke PPR teste datteren.

Egen læge laver en henvisning til Risskov. I feb. 2015 er der samtale på Risskov (børne- og Ungdomspsykiatrisk Center) Da Risskov på det tidspunkt ikke har kapacitet til at behandle patienter udenfor regionen, sendes pigen videre til OUH. Risskov laver i den forbindelse et notat på baggrund af konsultationen, her beskrives hun bl.a. med separationsangst, en pige der nemt bliver presset, tvangstanker, tvangshandlinger, samt beskrives hun med specifikke indlæringsvanskeligheder og OCD. Det fremgår også at OUH tidligere har fundet at hun opfylder kriterierne for udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder uspecificeret samt OCD.

Det fremgår yderligere at hun har behov for forudsigelighed, overblik og strukturering, samt at det er nødvendigt at forældrene strukturere alt for hende og skaber ro omkring hende.

Risskov anbefaler ligeledes at kommunen PPR tester hende.

Risskov skriver ”overordnet vurderes tvangssymptomerne samt ængsteligheden at kunne være en konsekvens af de mere grundlæggende vanskeligheder, der aktuelt mistænkes at være utilstrækkeligt kompenseret”

På baggrund af Risskovs skrivelse, vil PPR nu gerne teste pigen. Hun testes derfor ved PPR psykolog og i august ligger der et testnotat.

Dette er i overensstemmelse med observationer og fund ved Risskov og det fremgår her at hun har væsentlige sproglige vanskeligheder og en arbejdshukommelse der ligger i den nedre del af normalområdet. Hendes sproglige vanskeligheder gør at hun er udfordret på mange områder. Hun opfanger ikke budskaber og kan ikke følge med i samtaler og hun misforstår/fejltolker situationer.

Det fremgår tydeligt at hun har brug for særlig støtte og guidning. Det fremgår at hun har brug for en voksen på skolen der løbende spørger til hendes trivsel, og hun har brug for støtte til at udvikle sig følelsesmæssigt og socialt.

 Forældrene føler at de endelig har fået råbt kommune op, nu ligger der papirer fra både OUH, Risskov og kommunens egne psykologer, og de er alle enige om problemer, udfordringer og behovet for støtte og hjælp.

Skolen laver minimalt med tiltag, fx bliver hun fritaget for lektier, men der bliver ikke sat ind med en eneste decideret indsats og i slutningen af skoleåret kan hun ikke mere og hun sygemeldes ofte fra skole. Skolen fungerer nu mere som opbevaring af hende frem for et sted hvor hun skal mødes og modtage læring. Skolen prøver at tilbyde hende hjælpemidlet CD-Ord – som er til ordblinde, hvilket hun ikke er.

 Forældrene vejledes uofficielt af en lærer til at søge udenfor folkeskoleregi.

Det lykkedes på egen hånd og egen regning at finde en skole, hvis grundidé og tilgang til datteren, umiddelbart virker som en succes. Dog er det fortsat svært for pigen at være på skolen, og derfor er der periodevis behov for at puste ud derhjemme. Skolen og familien samarbejder godt, og der ses udvikling hos pigen. Dog er det også intenst at være på skolen, hvorfor pigen har brug for pauser ind imellem. Pigen udtrykker selv, at det ind imellem bliver for meget, og hun derfor har brug for at puste ud derhjemme. Disse perioder er tydelige, når der er emneuger, arrangementer ud af huset mv. Skolen er meget imødekommende for forslag, men både skole og familien mangler supervision i forhold til, hvordan der bedst støttes op om pigen.

Forældrene forsøger sig fortsat med dialog med Nordfyns kommune, og rykker stadig for hjælp og støtte til både dem og datteren. Og der anmodes gennem længere tid om at der bliver udarbejdet en børnefaglig undersøgelse (§50 undersøgelse) Familien vælger ultimo 2016 at ansøge om akuthjælp hos borgmesteren, da de nu er så presset, at moderen må søge behandling for stress. Det konstateres hos psykolog, at moderen har udviklet kronisk stress, som følge af den manglende hjælp fra kommunal side af.

Familien vælger desuden at ansøge om inddragelse af VISO. Dette gives der afslag på i januar 2017

Den børnefaglige undersøgelse ligger færdig i marts 2017. Undersøgelsen er grundigt lavet og den stemmer overens med alle tidligere oplysninger i sagen. Familien er godt tilfredse med undersøgelsen og har kun enkelte rettelser til den. Igen er forventningen om hjælp og støtte stor.

Skolen som datteren går på, har igennem et par måneder kæmpet med at få kommunen til at bevilge støttetimer til datteren, skoleforeningen har sågar måtte pointere lovgivning og vejledning på området for kommunen, for at få dem til at bevilge støttetimer.

Mens den børnefaglige undersøgelse udarbejdes sætter Nordfyns kommune behandlingstiltag i værk. Først iværksætter kommunen et ART forløb, herefter tilkendegiver de, at de vil tilbyde Cool Kids, som anbefalet af børnepsykiatrisk afdeling. De iværksætter overdragelsesmøde med OUH og familien, hvor de igen bekræfter, at de følger OUH’s anbefalinger omkring Cool Kids forløb

Det fremgår at en familiekonsulent har været ved familien 3 gange og snakket med dem i forbindelse med ART, og det fremgår ligeledes at de foretrækker at denne familiekonsulent fortsætter med samtaler med datteren, – men han kan ikke behandle med Cool Kids. Han oplyser i den forbindelse, at ART ikke er beregnet til angst og OCD, og at datteren derfor egentlig ikke er i målgruppen for den behandling, han iværksætter. Således har pigen ikke modtaget målrettet behandling af denne familiekonsulent.

Forældrene har efterspurgt redskaber til at støtte, guide og hjælpe datteren.

Hvis vi går på Nordfyns kommunes hjemmeside, under familiehuset ses det at de tilbyder ART, der er her et link, hvor følgende fremgår:

FORM & INDHOLD

  • Der arbejdes i grupper med 4-8 unge. Grupperne er nøje sammensat og alle har ikke samme forudsætninger.
  • Et ART forløb er 30 gange.
  • Hver session varer ca. en time.
  • Hver session styres af en uddannet ART-træner og en trænerassistent.
  • De unge gennemfører egen træning, gennem hjemmeopgaver de får udleveret. Opgaverne gennemgås af trænerne men udstilles ikke i sessionen.
  • ART egner sig til unge mellem 13-19 år.
  • ART er brugbart for den unge i familien, på skolen, på arbejdspladsen, i kærlighedslivet og i kammeratskabet

Derud over kan det findes ved søgning på nettet at ART er et manualbaseret program, der har til formål at mindske aggressiv adfærd, skabe højere empati og bedre selvværd for børn og unge med risiko for at udvikle adfærdsmæssige problemer.

Datteren har ikke en aggressiv adfærd, tværtimod ses det af sagens akter at hun bliver indadvendt. Hun har heller ikke problemer med empati.

Nordfyns kommune oplyser, og skriver i akterne at de tilbyder Cool Kids, som vejledt fra OUH.

Af Nordfyns kommunes hjemmeside fremgår det at Cool Kids forløbet henvender sig til børn i alderen 7-12 år. (Det kan være rimeligt at antage at datteren kan bruge dette program grundet hendes kognitive udfordringer)

  • Det fremgår ligeledes at det er et gruppe program. – der er aldrig tilbudt gruppe forløb til datteren.
  • Det fremgår at forløbet kræver forældredeltagelse, og at forældrene skal deltage hver gang. – forældrene har flere gange anmodet om og spurgt til hvornår de skal deltage og hvornår de skal have forældredelen. Det skete aldrig!

På hjemmesiden henviser kommunen til at der, i deres folder fremgår oplysninger på de psykologer som står for Cool Kids behandlingen.

DER ER INGEN AF DE BENÆVNTE PSYKOLOGER DER PÅ NOGET TIDSPUNKT HAR VÆRET INDEN OVER SAGEN.

DER ER INGEN AF DE NÆVNTE PSYKOLOGER DER HAR VEJLEDT DEN FAMILIEBEHANDLER DER STOD MED BEHANDLINGEN.

Hvis vi leder videre på kommunen s hjemmeside, fremgår det, at den psykolog der har sparret med familiebehandleren, arbejder i selvmordsteamet og arbejder med behandlingen DAT. (Dialektisk adfærdsterapi for unge)

Denne behandlingsform er vi ikke informeret om at pigen skulle have modtaget.

Vi vil altså vove den konklusion at pigen aldrig har modtaget den evidensbaserede behandlingsform Cool Kids.

Der er intet i den behandling hun har modtaget der stemmer overens med beskrivelsen for behandlingen Cool Kids, og det lader heller ikke til at de rigtige fagpersoner har været inden over sagen.

De grundlæggende rammer for det evidensbaserede behandlingsprogram Cool Kids er ikke overholdt, hverken hvad angår tilgang til konceptet, inddragelse af familien eller hvordan behandlingen skal forløbe. Der er arbejdet med delelementer af kursusmaterialet, men ikke på den måde, som der foreskrives.

Pigen reagerer negativt på denne hjemmebryggede tilgang til Cool Kids, og familien advarer gentagne gange om kraftig forværring af pigens helbred.

Tilfældigt bliver familien orienteret om, at man har vurderet at deres alternative Cool Kids behandling er for svær at arbejde med for pigen, hvorfor man angiveligt laver en vurdering af, at der skal et andet behandlingstiltag til.

Det er denne såkaldte Cool Kids behandling der får drevet hende ud i et psykisk sammenbrud så hun må en tur på psykiatrisk skadestue.

 Men ingen ved hvad det er for en behandling hun modtog, for I Nordfyns Kommune laver man ikke notater på sagen i familiehuset, så der intet skrevet ned omkring hvilken behandling hun har modtaget, hvordan de efter sigende har forsøgt at målrette behandlingen så den passer til hende, eller på baggrund af hvilke oplysninger eller erfaringer de har forsøgt at målrette behandlingen.

Der er ingen notater fra disse behandlere hverken i forhold til behandling eller psykologiske vurderinger der danner grundlag for nye behandlingstiltag!!

Efter den børnefaglige undersøgelse er afsluttet, fortsættes der med igangværende behandling. Der laves ingen handleplan, ligesom familien ikke orienteres om hvilken behandling der reelt gives datteren. Der iværksættes nu tilbud til familien, hvilket ej heller gives skriftlig bevilling på. Således har familien en klar forventning om, at tilbuddet er i overensstemmelse med det behov, som er afdækket i den børnefaglige undersøgelse.

Da familiebehandleren ankommer til samtale med forældrene, kommer han uforberedt, da det er måden han foretrækker at arbejde på. Han interesserer sig ikke for strategier i forhold til datteren, men forsøger sig i stedet med en form for parterapi. Han konstaterer dog, at han ikke helt er klar over, hvad han kan hjælpe med, da der ikke er problemer internt mellem forældrene. Han efterlyser emner der kan arbejdes med, da han ellers ikke kan se hvad han skal komme med. Ved efterfølgende korrespondance mellem familien og teamlederen i kommunen kan konstateres, at teamlederen og familiebehandleren angiveligt ikke har samme opfattelse af, hvad familien skal tilbydes.

Handleplanen er på det tidspunkt stadig ikke blevet påbegyndt, hvilket virker som afgørende for, at der ikke er klarhed over, hvilket tilbud der skal iværksættes til familien.

 Hvad sker der i dagene op til at datteren bryder psykisk sammen og runder psykiatrisk skadestue.

 Mandag orientere mor kommunen om at datteren har det rigtig skidt, at hun er meget presset og der er rigtig mange aktiviteter for hende lige nu, og hun kan ikke overskue det, og hun holdes derfor hjemme fra skole mandag. Moderen har fået akut-tid hos egen læge, og beder kommunen om deres oplevelser, som hun kan medtage til lægen. Kommunen vender ikke tilbage

Onsdag er der officielt indskrivningsmøde i familiehuset.

Mor gør endnu engang opmærksom på at der er mange aktiviteter og datteren er presset og har brug for tydelige aftale og tydelig vejledning. Mor udtrykker desuden bekymring for kommunens strategi.

Torsdag er datteren i dialog med sin familiebehandler pr. telefon. Familiebehandleren vejleder her datteren i direkte strid med de aftaler der lige er indgået, samt giver urealistiske muligheder til pigen.

Fredag ringer familiebehandleren til mor og fortæller at hende og psykologen hun sparrer med, er blevet enige om at presse datteren, de mener at det er det, der skal til.

På dette tidspunkt er familiebehandleren på vej til datteren på skolen.

Kort tid efter, ringer familiebehandleren igen til mor. Hun fortæller at datteren er blevet rigtig dårlig under deres samtale, hun er blevet stille og familiebehandleren kan ikke nå ind til hende. har det rigtig skidt, og at mor er nød til at komme. Datteren har lige siddet og fortalt til familiebehandleren hvor dårligt hun har det og har fortalt hende, hvad hun kan bruge nogle ledninger i det lokale hun sidder i, til at tage sit eget liv. Alligevel vælger familiebehandleren at forlade datteren for at ringe efter mor.

Da mor og far ankommer sidder hun og rokker og hyperventilere, hun banker hovedet ind i væggen. Hun niver og kradser sig selv og er ikke kontaktbar.

Familiebehandleren vælger at køre, kort tid efter at mor og far er ankommet. Mor når lige at snakke med familiebehandleren inden og her fortæller familiebehandleren at hun er rystet, hun ved ikke hvad hun skal gøre og hun vil skrive en mail til de andre i teamet og gøre opmærksom på dette. Denne mail modtager mor ligeledes.

Denne mail senes til psykolog, lederen af familiehuset, familiebehandler, sagsbehandler og mor. Psykologen sidder ligeledes i Nordfyns kommunes selvmordsteam. – der er ingen i kommunen der handler på denne bekymringsskrivelse.

Fredag er forældrene ligeledes i dialog med psykiatrisk skadestue, som meget gerne vil se hende, men opfordre til at det, hvis muligt rykkes til lørdag, da der foregår mange ting på psykiatrisk skadestue en fredag aften, som hun ikke vil have gavn af at opleve. Psykiatrisk skadestue understreger, at pigen skal være under konstant opsyn

Lørdag køre forældrene på psykiatrisk skadestue med hende, da hun stadigvæk er meget dårlig. I notatet fra psykiatrisk skadestue fremgår bl.a. følgende:

Særligt det at familiebehandleren har iværksat dagl. Opgaver via Cool Kids forløbet til Datteren, har fået det virkeligt til at fylde bægeret for hende, da hun kognitivt ikke kan være med til at kapere disse opgaver, særligt ikke på egen hånd, da hun har svært ved at forstå dem. Det vurderes herfra at have været en udtalt belastning, der har fået bægeret til at flyde over.

 Ser en tydelig belastet pige i skadestuen, der er grålabil og ked af det. Har svært ved at sætte ord på situationen. Synes det hele virker uoverskueligt, og det eneste hun føler kan løsne lidt for det er tanken omk. At skulle væk herfra, og tage sit eget liv.

 Den øgede belastning har medført at hendes tvangstanker og handlinger har taget til igennem den seneste uges tid, og hun har svært ved at navigere rundt i det.

 Denne skrivelse sender både mor og psykiatrisk skadestue til kommunen. (Herunder, sagsbehandler, teamleder, behandler, og psykologer) Der er ikke nogen der handler på den. Familiebehandleren går på 3 ugers ferie efter hun har været ved datteren på skolen.

Efter 12 dage, har familien stadig ikke hørt noget fra kommunen, på trods af at alle er informeret om at datteren aktuelt er selvmordstruet og behandleren er gået på ferie.

Mor sender derfor en orientering og et råb om hjælp til hele byrådet og borgmesteren. Denne orientering besvares af en leder i kommunen, ikke fra byrådet.

Herefter bliver der fra sagsbehandler bl.a. sendt bevillinger på den behandling datteren har modtaget siden januar.

Familien tager desuden kontakt til Børns Vilkår, der bliver endog meget bekymret over den konsekvens, som kommunens behandling har haft. Derfor tilbyder Børns Vilkår også at deltage som bisiddere, såfremt datteren skal til yderligere møde i kommunen.

Desuden fremsendes der nu en handleplan til familien. Handleplanen er skrevet i al hast, efter Byrådet og borgmesteren blev orienteret, og det er meget svært at genkende den børnefaglige undersøgelse skulle danne grundlag for denne. Familien undrer sig over, at handleplanen ikke er udarbejdet i samarbejde med dem og skolen. De fremsender rettelser, men bliver nægtet at blive partshørt. Det hævdes, at familien skulle have godkendt handleplanen på møde d. 5. april. Dog fremgår handleplanen slet ikke af kommunens egne notater fra mødet – og handleplanen er først påbegyndt d. 20. april (hvilket også ses af kommunens egen journal i sagen).

Det fremgår bl.a. af handleplanen at der skal tilbydes familiebehandling. Det vurderes at forældrene har behov for nogle redskaber og strategier i forhold til hvordan de skal rumme og tackle datterens udfordringer, da der på nuværende tidspunkt ses en forværring af tvangstanker og angst

Datteren gør selv pr. sms opmærksom på at hun ikke længere ønsker behandling fra denne familiebehandler, og forældrene bakker naturligvis op om dette, og vi går i dialog med kommunen og anmoder flere gange sagsbehandler om at komme med et nyt behandlingstilbud. (Kommunen vender det til at det er forældrene der ikke vil samarbejde med kommunen og det er forældrene der siger nej til behandling af deres datter).

Det er her Tv2Fyn går ind i sagen https://www.tv2fyn.dk/artikel/kommunal-behandling-drev-psykisk-saarbar-16-aarig-ud-i-sammenbrud

 

Efter at have ventet og rykket i lidt over en måned sender sagsbehandler et behandlingstilbud.

Dette behandlingstilbud fylder hele 4 sider og beskriver tydeligt alle de udfordringer datteren har samt hvordan hun gennem den seneste tid er blevet ekstra belastet.

Det fremgår at behandlingen skal være længerevarende, 6-12 måneder og det skal tilpasses hendes kognitive og emotionelle ressourcer. – det fremgår ingen steder hvad det konkret er for et behandlingstilbud de vil tilbyde hende.

Det fremgår at forældrene tilbydes det tilknytningsbaserede forældreprogram ”Circle of Security” med henblik på at de kan støtte op omkring datteren udvikling generelt og behandling specifikt.

Målgruppen for dette forløb er forældrene med børn i alderen 0-5 år der er i risiko for at udvikle eller har udviklet tilknytningsvanskeligheder.

Programmet bruges nogle gange til forældre med børn og unge op til 18 år, med utryg tilknytning. Men det bemærkes at metoden er målrette børn i alderen 0-5 år og der er INGEN danske studier der viser en målbar effekt. – datteren har ikke en utryg tilknytning.

Af lægelige akter gennem flere år fremgår tværtimod, at forældrene er omsorgsfulde, en god støtte og at de gør det rigtige for deres datter. Fra skole ligger ligeledes udtalelse om, at forældrenes indsats i forhold til lektier og forberedelse har afgørende betydning for datteren.

Der sendes straks en mail til sagsbehandler med stor undren over den fremsendte behandlingsplan og med spørgsmål til hvad det er for en behandling der tilbydes datteren samt spørgsmål til hvorfor denne behandlingsform er valgt til forældrene.

Disse spørgsmål er endnu ikke blevet besvaret. I stedet fik vi en besvarelse fra teamlederen der for det første oplyste at han nu gik ind som sagsbehandler på sagen og han gør tydeligt opmærksom på at min fremsendte mail med spørgsmål ikke vil blive besvaret.Han spørger til om jeg vil tilkendegive at familien vil tage til indskrivningsmøde i familiehuset, da han alternativt ser en anden situation hvor de nødvendigvis må inddrage bistand fra anden side, for herved at sikre, at familien og datteren får den rette støtte.

Han gøres opmærksom på at der ikke kan deltages i indskrivningsmøde på baggrund af den fremsendte behandlingsplan men at vi fortsat ønsker besvarelse og relevant behandling.

Han gøres ligeledes opmærksom på at hans skriv og formulering tolkes som en trussel. – dette handler han ikke på. Der kommenteres ikke på oplevelsen af trussel.

På baggrund af, at familien ikke vil deltage i indskrivningsmøde på familiehuset på den fremlagte behandlingsplan, sender teamlederen sagen til VISO, udelukkende med begrundelsen, at familien ikke har tillid til kommunen. – dette må siges at være en meget useriøs begrundelse for at en kommune sender en sag til VISO.

Det skal bemærkes, at Ombudsmanden på det tidspunkt tilskriver Nordfyns Kommune om sagen, for at give Nordfyns Kommune muligheden for at genoverveje afslaget på VISO i januar måned.

Der er i sagen generelt rigtig mange møder, og det opleves gang på gang, at referater fra møder på ingen måde stemmer overens med familiens oplevelse af møderne og konkrete aftaler bliver ikke ført til referat hvorfor de heller ikke fra kommunen bliver overholdt. Der sendes mange mail, da familien foretrækker at have det hele på skrift, men spørgsmål stillet i mails bliver sjældent bevaret fra kommunen.

Mor spørger i en mail en leder, hvor man kan henvende sig og hvem man kan klage til, hvis man oplever at kommunen udøver kommunalt omsorgssvigt og er med til at forsage forværring for hendes datter.

Kommunen svare, at de kender ingen instanser man kan henvende sig til.

Det er ikke korrekt og sagen er derfor sendt til Ankestyrelsen og de er anmodet om at gå ind i sagen, og kigge på om kommunen lever op til lovgivningen.

Der er ligeledes klaget til ombudsmanden som flere gange har henvendt sig til kommunen.

Der er ligeledes klaget til psykolognævnet. Klaget over den psykolog der har været inden over sagen, men tydeligt har handlet mangelfuldt trods bekymrende oplysninger i sagen.

Løbende igennem forløbet, og specielt det seneste halve år, har der været sendt utallige mails til byrådet og borgmesteren i håb om at de ville handle og hjælpe med at sikre at datteren kan få den rette hjælp og behandling. – der er ingen der har handlet i sagen, der er ingen der vender tilbage til familien eller besvare deres mails, ingen, med undtagelse af en. – men han har endnu ikke fra kommunen fået en redegørelse i sagen, trods flere forespørgsler herom. Derudover ses samtlige henvendelser til byrådet og borgmesteren at blive besvaret/kvitteret for fra en leder i børne- ungeafdelingen. En leder som også er en del af selve sagsbehandlingen, hvorfor han reelt behandler klager over sig selv.

Da sagen vises på tv2Fyn, lader Henrik Jacobsen sig interviewe og beretter i den forbindelse om flere forskellige ting. Der er flere ting i hans udtalelser der ikke er korrekte, hvilket han dagen efter bliver spurgt ind til, med cc til orientering til kommunalbestyrelsen, kommunaldirektøren og direktøren.

Citat fra mailen:

 Henrik Jacobsen udtaler at der fra psykiatrisk skadestue ligger et dokument der bakker op om behandlingsplanen.

– dette dokument er vi ikke bekendt med. Vil kommunen venligst fremsende kopi af dette.

  • Alternativt ønsker vi naturligvis berigtigelse i forhold til at der ikke ligger omtalte dokument.

Udtalelsen omkring ovenstående dokument opfatter familien som at være i forhold til tidligere given behandling, og at der derfor nu påstås at der har været en behandlingsplan

  • I så fald bedes I berigtige at der ikke foreligger en behandlingsplan på indtil nu given behandling. Denne berigtigelse skal vi venligst anmode om også tilgår tv2Fyn

Såfremt I henviser til det aktuelle udkast til behandlingsplan, skal vi venligst bringe vores spørgsmål i erindring, idet vi fortsat venter på svar på, hvilken behandling der er tilbudt (navn fjernet)

Familien har nu bedt om aktindsigt på OUH, herunder også hvorledes OUH har bakket op om behandlingstiltag i kommunen.

Ydermere udtaler Henrik Jacobsen:

”(…) en kliniks psykolog er simpelthen det ypperste man kan få i forhold til og coache vores medarbejdere i forhold til og skrue en behandlingsplan sammen”

Den modtagne behandlingsplan er underskrevet Cand. Psyc. Aut.(navn skjult), og det er i mail af d. 14-06-2017, fra teamleder tydeligt påpeget at behandlingsplanen er udarbejdet af psykolog i familiehuset, men ifølge Henrik Jacobsen er det ikke en psykolog der har udarbejdet behandlingsplanen, men derimod en psykolog der har coachet kommunens medarbejdere i forhold til at udarbejde behandlingsplanen.

Vi forventer naturligvis at kommunen berigtiger, at det ikke er en psykolog der har udarbejdet behandlingsplanen, og vi ønsker naturligvis oplyst hvem der har udarbejdet den fremsendte behandlingsplan og hvilken faglig baggrund denne medarbejder har.

Jfr. datatilsynet skal berigtigelser ske hurtigst muligt.

Vi bemærker og notere os at Cool Kids ikke er nævnt i henvendelse til VISO. Er dette at forstå således at kommunen ikke længere fastholder at (navn skjult) har modtaget Cool Kids forløbet?

Hvordan vil kommunen begrunde at der pludselig er ændret i beskrivelsen af det tilbud (navn skjult) har modtaget?

Vi bemærker ligeledes at der aktuelt ligger 4 forskellige forklaringer på hvorledes sagen har forløbet og hvad kommunen har gjort, afhængig af hvem der kommunikeres med. – her tænkes 4 forskellige forklaringer til henholdsvis Ankestyrelsen, VISO, familien og tv2 Fyn, der er ingen af de 4 forklaringer der stemmer overens.

https://www.tv2fyn.dk/artikel/kovending-psykisk-saarbar-16-aarig-henvises-alligevel-til-specialister

Denne mail sendes d. 3 juli, og besvares først d. 30 juli, da det er kommet frem at familien politianmelder flere medarbejdere, byrådet og borgmester.

Familien har oplevet en meget dårlig behandling ved Nordfyns kommune. Familien har råbt om hjælp i mange år, og har modtaget meget sparsom hjælp og også meget forkert og direkte skadelig hjælp.

Familien har forsøgt samarbejde, åbenhed og ærlighed igennem mange år. Familien oplever at de ikke bliver lyttet til, de bliver ikke taget alvorlige og uagtet at alle kan se de udfordringer datteren har, bliver der ikke sat ind med det rette støtte og hjælp.

Familien har talrige gange henvendt sig til byrådet og borgmesteren, men dette har ikke medført handling. – derfor har familien valgt at politianmelde byrådet, borgmesteren og flere ansatte i kommunen, som har været inde over sagen.

 

 

Følgende paragraffer er anvendt i politianmeldelsen.

straffeloven

  • 155.Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.
  • 156.Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.
  • 157.Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.

 

  • 162.Den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke han er pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

 

  • 250.Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under den pågældendes varetægt stående person i en sådan tilstand, straffes med fængsel indtil 8 år.

 

Desuden kommunalbestyrelsesloven;

  • 61. Et kommunalbestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Simpelt uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke

 

Vi afventer fortsat at høre fra politiet vedr. om de går ind i sagen.

 

Vi ved at der i kommunen har været indkaldt til orientering i sagen, på baggrund af den i medierne omtalte politianmeldelse. Vi ved ikke med sikkerhed hvad der er orienteret om, men vi ved at kommunen fortsat nægter at lave en skriftlig redegørelse til byrådsmedlemmerne.

Familien har skrevet til minister Mai Mercado. Hun har bla. Svaret flg.;

I forhold til den konkrete henvendelse kan jeg desuden generelt oplyse, at borgmesteren i en kommune er øverste ansvarlige for kommunens personale og tilrettelæggelse af opgaverne i kommunen. Derfor skal en klage over sagsbehandlingen eller en bestemt sagsbehandler i kommunen stiles til borgmesteren.

Ved modtagelse af klager over ansattes optræden eller formelle forhold vedrørende sagsbehandlingen har borgmesteren pligt til at sørge for, at der sker den fornødne undersøgelse af forholdene. Undersøgelsen kan overlades til en relevant chef.

 

Jeg går ud fra, at borgmesteren er opmærksom på denne pligt og derfor sørger for, at der sker den fornødne undersøgelse af forholdende også i den konkrete sag.

Borgmester i Nordfyns Kommune er Morten Andersen

Byrådsmedlemmer i Nordfyns Kommune under ovenstående sagsforløb er;

Kim Johansen, Jørgen Meier Sørensen, Kurt Christensen, Helle Waagner, René Lundegaard, Anja Lund Kristensen, Ole Taustrup Hansen, Pia Longet, Lars Hegelund Bjørnsbo, Anette Lykke Jensen, Freddy Andersen, Jane Yndgaard, Dorte Schmidt, Mogens Christensen, Gert Rasmussen, Franz Jul Rohde, Bent Soelberg, Lasse Haugaard Pedersen, Jens Otto Dalhøj, Palle Yndgaard, Keld Haurholm Nielsen, Brian Lebæk, Maria Smet Jensen, Anne-Lise Sievers,

 

 

Ikke kategoriseret

Hvad kan man forvente af Ankestyrelsen.

Jeg har oplevet meget og jeg har mange gange måtte ændre mit syn på det danske samfund. Jeg har dog i mange år været af den overbevisning, at Ankestyrelsen kunne man regne med, der måtte fagligheden være i top og der kunne man forvente gennemarbejdede afgørelser med afsæt i sagen oplysninger kontra gældende lovgivning. – Her har jeg dog desværre også på det sidste måtte ændre mit syn. 🙁

Sagen starter i Odense Kommune.

I dag 32 årig ung kvinde.

Uddannet frisør, køber under uddannelse egen salon og driver efterfølgende denne. I 2008 involveret i et trafik uheld, siden da har hun døjet med nakke-skuldersmereter med udstråling til arme, hovedpine, voldsomme migræneanfald, udtalt træthed, manglende overskud samt svære problemer med hukommelse og koncentration. – er efterfølgende nødsaget til at lukke salonen, da det ikke er muligt for hende at passe den.

Hun fik i 2010 tilkendt fleksjob på SM a-38-02, da en advokat truede kommunen med at sagsøge dem. Dette betyder dog at hun faktisk ikke var afklaret til fleksjob. Hun har siden da, deltaget i et utal af tiltag. Her et udpluk.

  • Smertecenter, med følgende:
    • Medicinsk behandling
    • Kognitiv terapi
    • Samtaleforløb med psykolog
  • Behandling med binyrebarkhormon
  • Fysioterapeut
  • Kiropraktor
  • Fitnesscenter
  • Varmtvandsbassin

Hun har bl.a. deltaget i forløb på:

  • RevaHuset x 2
  • Helbredsafklarende Team
  • AS3 Work and care x 2
  • RevaAktiv
  • Jobgården, med praktik ved Beautycos
  • Lønsomhedsprojektet
  • Refleks
  • Forsøgt oprettet fleksjob, annulleret grundet helbredsmæssig forværring.
  • Praktik ved Flexi Automation.

Som det fremgår har hun deltaget i mange forskellige udviklingsforløb, hun har gjort alt hvad hun eller andre har kunne komme i tanke om, både i forhold til afklaring, udvikling og lægeligt.

Hun har deltaget i rigtig mange ting, både socialfagligt, lægeligt og udviklingstiltag, hver gang er det blevet konkluderet at der ikke er mere at gøre, at de ikke kan hjælpe, at de ikke kan oprette praktik plads, at de ikke kan overholde skånehensyn, eller at de ikke kan ansætte hende ej heller i et minifleksjob, da hendes funktions- og arbejdsevne er så minimal.

I 2014 har hun været i et forløb ved AS3 Work and Care, her har man forsøgt at oprette praktik til hende, og har i den forbindelse også haft samtaler med hende. AS3 slutter dog af med at erkende, at der ikke kan etableres praktik, AS3 har haft kontakt med 27 virksomheder I forhold til at opstarte praktik, alle har de meldt ud, at de ikke kan finde opgaver der kan matche hendes skånehensyn. AS3 har ikke flere bud på virksomheder der kan matche, hvorfor de afslutter forløbet.

Sagsbehandler oplyser dog flere gange til hende, at det ikke er muligt at sende hendes sag til rehabiliteringsteamet før end der har været gennemført en praktik.

Hun går derfor selv i gang med at finde en praktikplads. Det lykkedes hende, gennem hendes netværk at finde en virksomhed der ville tage hende, dette dog udelukkende på baggrund af at det er netværk.

Det bliver gjort klart fra virksomhedens side fra start, at der ikke er tale om en reel jobfunktion og hendes arbejdsopgaver kan aldrig sidestilles med et job.

Praktikken gennemføres med 3 timers ugentlig fremmøde fordelt på 3 dage, her med et funktionsniveau på max 30%. (Vurderet af jobkonsulent) der forsøges naturligvis øgning i tid og omfordeling af tiden, vekslende arbejdsopgaver, men lige meget hvad medførte det forværringer af den helbredsmæssige problematik, på trods af, at der naturligvis blev forsøgt kompenseret for det. bl.a. blev alle huslige gøremål overladt til samlever.

I februar 2016 kommer sagen endelig til rehabiliteringsteamet. Her bliver det vurderet at der ikke ses yderligere muligheder for afklaring eller udvikling af arbejdsevnen, dog bemærkes det, at der engang er en lægekonsulent der har skrevet at det er psykisk svært at være i den situation hun er i, og Ankestyrelsen har derfor, for år tilbage afvist pension, da hun ikke var vurderet ved en psykiater.

Rehabiliteringsteamet vælger derfor at sende sagen retur til sagsbehandler som skal hente en psykiatrisk speciallægeerklæring.

Denne bliver lavet i april 2016 og det fremgår tydeligt at der ikke findes holdepunkter for anden psykisk lidelse, psykose, depression, angstlidelse eller personlighedsforstyrrelse. Der ses derimod en kronisk belastningsreaktion ledsaget af svære kognitive forstyrrelser, også kaldet udbrændthed. Samt naturligvis at alle behandlingsmuligheder er udtømte.

Sagen foreligges rehabiliteringsteamet igen d. 13-06-2016. Rehabiliteringsteamet indstiller til at der påbegyndes sag om førtidspension. – af indstillingen fremgår bl.a. at det vil være formålsløst at iværksætte yderligere foranstaltning for at forsøge at afklare eller udvikle hendes arbejdsevne, at alle behandlingsmuligheder er udtømte.

Det fremgår at teamet vurdere at hun ikke og heller ikke på sigt vil kunne klare et arbejde, ej heller på særdeles skånsomme vilkår.Teamet vurdere på baggrund af de helbredsmæssige oplysninger og hendes indsats i udviklingsforløbet på mere end 5 år med adskillige praktikforsøg, at der ikke er en velbegrundet og realistisk mulighed for, at hendes arbejdsevne kan udvikles indenfor en rimelig periode, således at hun kan øge sin arbejdsindsats inden for en rimelig periode.

Rehabiliteringsteamet er opmærksomme på hendes unge alder, samt at hun ikke har været i et ressourceforløb, men teamet ligger vægt på de adskillige indsatser hun har deltaget i gennem de seneste mere end 5 år og vurdere at dette kan sidestilles med et ressourceforløb.

Bevillingsteamet. (Dem der kan og skal beslutte om hun kan tilkendes førtidspension) skal nu vurdere sagen. De sender den retur til rehabiliteringsteamet med en skrivelse, hvor de ligger vægt på hendes unge alder og det faktum at hun ikke har deltaget i et ressourceforløb.

Sagen foreligges derfor rehabiliteringsteamet for 3 gang, d. 16 august 2016.

Teamet indstiller endnu engang til at der påbegyndes sag om førtidspension. Der forsøges i indstillingen at argumentere endnu mere for at forløbet kan sidestilles med et ressourceforløb, der gøres opmærksom på at det ikke ses muligt at iværksætte tiltag, hvor der er en forventning om at det kan bringe hende tættere på arbejdsmarkedet, altså ses det slet ikke muligt at tilkende et ressourceforløb.

Til slut i vurderingen fremgår følgende:

”Funktionsnedsættelsen vurderes at være af et sådan omfang, at der uanset mulighederne for støtte efter den sociale lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke er mulighed fir selvforsørgelse ved indtægtsgivende arbejde. Funktionsnedsættelsen kan fuldt ud forklares uf fra de lægelige oplysninger og de tidligere praktikker”.

Bevillingsforum giver d. 15 september 2016 afslag på påbegyndelse af sag om førtidspension.  

Dette begrunder de med, at det ikke ses dokumenteret at hendes arbejdsevne er varigt nedsat. De vurdere heller ikke at der er særlige forhold der gør at hun kan undtages ressourceforløb.

  • Der bliver aldrig peget på mulige indsatser og der bliver heller ikke taget stilling til det faktum at rehabiliteringsteamet ikke kan indstille til et ressourceforløb, da de ikke kan komme op med indsatser.

Sagen påklages og kommunen fastholder naturligvis deres afgørelse, hvorfor den sendes til Ankestyrelsen.

Imellem tiden snakker ut. Med den mødelederen fra rehabiliteringsteamet, som gør mig opmærksom på, at skulle bevillingsforum fastholde, så vil hun meget gerne at jeg påklager den. Hvilket jeg kan oplyse hende om, at jeg naturligvis vil gøre.

Hun gør mig ligeledes opmærksom på, at såfremt de fastholder, bør sagen sendes på rehabiliteringsteamet igen, til vurdering i forhold til ressourceforløb, her oplyser hun mig om, at hun ikke vil have sagen på hendes møder, da hun ikke ser det muligt at indstille til ressourceforløb.

d. 23 maj 2017 modtager vi en afgørelse fra Ankestyrelsen, de stadfæster kommunens afgørelse.

Det værste ved dette er faktisk, at jeg ikke ser at Ankestyrelsen på noget tidspunkt laver en faglig vurdering. Det eneste Ankestyrelsen reelt gør, er at skrive vi bemærker, og så citere de enten min klage eller kommunens papirer og så kommer deres afgørelse. Der er ikke skyggen af faglig vurdering, der er ikke på noget tidspunkt hvor Ankestyrelsen går ind og forholder sig til sagens oplysninger i forhold til lovgivningen.

Derudover ses der faktuelle fejl i hvad Ankestyrelsen bemærker.

Det fremgår at Ankestyrelsen mener at kommunen skal tilrettelægge en skånsom afklaring af hendes arbejdsevne hvor der bliver taget relevante skånehensyn.

  • Så er det jeg tænker, hvad er det for et praktikforløb hun lige har været igennem. Og det var ikke muligt for nogle af kommunens medarbejdere eller 2. aktører at finde en praktikplads.

Så hvad er det kommunen skal iværksætte?

Ankestyrelsen vurdere ligeledes at der er behov for yderligere lægelig afklaring af hendes helbredstilstand, og først herefter kan kommunen tage stilling til i hvilket omfang hendes arbejdsevne er varigt nedsat.

  • Hvad er det for lægelig afklaring. Der er ingen læger der mener at de kan gøre mere, og selv kommunens lægekonsulent er enig i dette. Der er ikke nogen der har forslag til noget!!

Ut. Sender en skrivelse til Ankestyrelsen med spørgsmål til bl.a. disse to punkter. Da vi ikke ved hvordan vi skal forholde os til dette og vi ved at kommune ikke kan finde praktikplads og der er ikke flere læger at henvise til. Så hvad er det for lægelig afklaring Ankestyrelsen mener der mangler, de må jo tænke noget konkret mangler når de skriver at der mangler lægelig afklaring.

Der stilles direkte og helt konkrete spørgsmål til Ankestyrelsen.

d. 22 juni 2017 kommer der svar fra Ankestyrelsen. I denne besvarelse citeres alle mine spørgsmål og der citeres lidt fra sagen, ikke noget relevant eller noget der besvare spørgsmålene, hvorefter Ankestyrelsen henviser til lovgivningen vedr. ressourceforløb. – altså intet svar på spørgsmålene.

Hvordan er det muligt og lovligt for både kommunerne og Ankestyrelsen at give afslag på førtidspension uden nogen sinde at forholde sig til sagen og uden nogen sinde at lave en faglig vurdering.

Hvordan er det muligt at få afslag på førtidspension med begrundelsen at man ikke har været i et ressourceforløb, når man end ikke er berettiget til et ressourceforløb. Hvordan er det muligt at lande mellem to stole og strande i ingenmandsland.

Sagen sendes nu til Ombudsmanden.

/Lea Strynø 

Privat socialrådgiver

 

 

 

Meningen med bloggen

Hvad handler min blog om

 

[easy-image-collage id=123]

Jeg er uddannet socialrådgiver og har gennem de sidste 5 år arbejdet som privat socialrådgiver.

Jeg vil ikke her, gå ind i hvordan mit arbejde fungere i praksis, denne viden kan søges på min hjemmeside eller på facebooksiden. (Din Socialraadgiver)

Jeg har gennem årene revet mig selv i håret flere gange, grimmet mig, gået nedtrykt hjem fra arbejde, råbt højt og bandet en del. Jeg har også grædt og følt mig ked og ramt på andres vegne, men her på det sidste også fordi jeg føler mig magtesløs.

Jeg har oplevet mange horrible ting i tidens løb, jeg har oplevet hvor umenneskeligt kommunerne og sagsbehandlerne kan behandle syge, handicappede og andre borgere. Jeg har på tæt hold oplevet hvordan mennesker der har brug for hjælp ødelægges mere og mere og hvordan der systematisk og bevidst køres på dem i håb om at de til sidst knækker og opgiver kampen.

Jeg har oplevet hvordan alt vendes og drejes til noget det ikke er, hvordan alt hvad der bliver sagt bliver vendt imod dig og brugt som våben. – jeg har kort sagt oplevet mange grimme ting.

Der var engang hvor man kunne sige man var stolt af at være dansker og stolt af at bo i et velfærdssamfund – vi er mange der ikke længere kan sige dette, vi er mange der har oplevet hvordan vores velfærdssamfund er holdt op med at eksistere og hvordan det udelukkende handler om økonomi og magt og handler om ikke at tabe ansigt. Der bliver ikke længere taget hensyn til den enkelte borger, der bliver ikke længer lavet faglige helhedsorienterede vurderinger.

Den vejledning, rådgivning og støtte man engang kunne hente ved kommunen eksistere ikke længere. Dog fremgår det fortsat af lovgivningen at denne skal leveres, men det er desværre oplevet i mange kommuner at det direkte er meldt ud til sagsbehandlerne at man faktisk slet ikke må rådgive og vejlede i forhold til rettigheder og muligheder.

Min mening og hensigt med denne blog er ikke at hænge nogen ud, det er ikke min hensigt at pege fingre af nogen bestemte. Det er min mening og hensigt at skabe opmærksomhed og komme med beretninger fra min dagligdag i forhold til hvad jeg oplever. – det er ikke enkelt personer det handler om, det er systemet der fejler.

Da jeg i mit arbejde er underlagt tavshedspligt kan jeg naturligvis ikke dokumentere noget af det jeg kommer til at skrive. Så det vil derfor udelukkende være mine beretninger og mine oplevelser og erfaringer der fremgår. – naturligvis er der indhentet samtykke til at offentliggøre beretningerne inden de kommer frem.

Min plan og mening med bloggen er løbende at lave beskrivelser af forskellige sagsforløb som på den ene eller den anden måde fremstår og forløber umenneskeligt og ofte også ulovligt.

Jeg ønsker ikke at starte negative debatforum og diskussionsrum, jeg ønsker udelukkende at beskrive og oplyse for dem der måtte være interesseret.

/Lea Strynø

Privat socialrådgiver